Anbefalinger
og referencer

Sagt og skrevet om mig og min undervisning:

  • Struktureret undervisning på højt niveau
  • Motiverende og sjov
  • Hjælper med at bruge stemmen hensigtsmæssigt
  • Pædagogisk, entusiastisk og effektiv
  • Har et imødekommende væsen
  • Empatisk formidling
  • Stor kropsbevidsthed
  • Man opnår bedre kontakt med sig selv og sin stemme
  • Er god til at lytte og høre
  • Har god humor
Carina Sofia er professionel voice coach og stemmetræner og har mange anbefalinger.

Eminent tydelighed og smittende glæde

Jeg har haft stor glæde af stemmetræning hos Carina – det har været noget af en
øjenåbner at udforske min stemme og dermed kunne bruge den mere bevidst.

Carina videregiver sin store faglighed og undervisningskompetencer med eminent tydelighed og smittende glæde.

Som modtager kan man kun blive nysgerrig på egen udvikling og få lyst til at træne sine færdigheder.

Jeg giver med glæde en helhjertet anbefaling!

Eva Holck, musiker og underviser.

Uhyre velforberedt og gennemtænkt undervisning

Undervisningen er uhyre velforberedt og gennemtænkt med blik for fastholdelse og progression.

Vejrtrækning, kropsholdning og teknikker øves – samtidig med at Carina øger kravene  – altid med smil.

Undervisningen foregår i en rigtig behagelig og afslappet atmosfære, der samtidigt er effektiv og målrettet.

Jeg kan med glæde give Carina den allerbedste anbefaling.

Ebbe Juul-Heider,
lektor og oberstløjtnant (emeritus), cand.mag.

Konkret og præcis i sin undervisning

I mit arbejde som sygeplejerske for børn med livstruende og livsforkortende sygdom og deres familier betyder stemmeføring og musikalitet i kommunikationen meget.

Pauser, tempo, stemmeleje, følelsesfuldhed i udtryk er alt sammen til stede i sangen og kan overføres til talen. Undervisningen hos Carina har givet både indsigt og teknik til det.

Carina er meget konkret og præcis i sin undervisning.

Samtidig er hun munter, tålmodig og humoristisk. Jeg går altid glad og inspireret fra en lektion med Carina.

Birgit Kruse, sygeplejerske.
Hospice for børn og unge.